Bacon cheeseburger suppe

Bacon cheeseburger suppe

Der er ikke meget der kan give en mere lyst til suppe, end sådan en våd, kold og blæsende oktoberdag. Og da det er præcis sådan en dag i dag, så var det naturligvis også suppe der var på menuen.

Jeg ved godt navnet, bacon cheeseburger suppe, er lidt spøjst, men lad dig ikke narre... Den her supper er så cremet, lækker og fyldig i smagen og så er den også ultra ultra striks. Bacon cheeseburger suppen findes i et utal af forskellige udgaver derude på nettet, men derfor skal du da ikke snydes for den her version. Du kan i øvrigt roligt servere den for børn også, det plejer at være en stor succes.

 

Bacon cheeseburger suppe

 

opskrift

bacon cheeseburger suppe

4-6 personer

 

500 g hakket oksekød

150 g bacon i skiver

100 g smør

2 tsk sennep

1,5 tsk salt

1 tsk stødt peber

1 tsk chilipulver

1 tsk stødt spidskommen

1 tsk løgpulver

0,5 tsk hvidløgspulver

0,5 tsk chiliflager

140 g tomatpuré

1 liter okseboullion

6-8 cornichoner, fint hakket

200 g rød cheddar revet

1 pk philadelphia

2 dl fløde

Evt. spidskål 

 

sådan

Steg bacon sprødt på en pande og læg det til side.
Brun oksekødet af i samme pande, sammen med fedtet fra baconen. Når okeskødet er brunet godt af, hældes det over i en gryde, og der tilsættes smør, sennep og krydderier.

Svits kød og krydderier grundigt, og tilsæt så tomatpuré, cornichoner, boullion, philadelphia og cheddar (gem en lille smule revet cheddar til pynt).
Rør osten grundigt ud i suppen, mens den bringes i kog. Lad suppen simre i ca. 30 minutter og tilsæt til sidst fløde. Kog suppen op og knæk den sprøde bacon ned i suppen.

TIP: Suppen kan serveres med en klat fed creme fraiche og et drys cheddar på toppen.
For at tilføje den proteinrige og fede suppe lidt flere vitaminer, er det lækkert at komme friskt fintsnittet spidskål i skålen også.

Share on Facebook
Facebook
Pin on Pinterest
Pinterest
Share on LinkedIn
Linkedin
Tweet about this on Twitter
Twitter
Del denne side med andre...


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *