Hvad må man spise på LCHF?

Hvad må man spise på LCHF?

Grøntsager, fedt og protein!

Det er selvfølgelig en meget forenklet udgave af, hvad LCHF egentlig er. Men hvis man holder sig nogenlunde indenfor de 3 kategorier, så er man i hvert fald rigtig godt på vej.

Hvorfor har du valgt at spise efter LCHF principperne? Er det for vægttab, sundhed, diabetes eller måske noget helt fjerde? Det er din egen individuelle grund der hjælper med at afgøre, hvad der er smart eller mindre smart at spise.

Ting som brød, kage, pasta, ris og kartofler, er og bliver selvfølgelig aldrig nogensinde LCHF, men det er op til dig selv at vurdere hvor striks du har lyst til at leve, indenfor principperne. Det er altså vigtigt at vi tager udgangspunkt i os selv, og ikke alle mulige andre.

Jeg har forsøgt at forklare lidt om forskellene på striks, liberal og moderat LCHF her - vælg din vej

 

LCHF handler om sundhed og velvære

Personligt spiser jeg LCHF af flere grunde. Den primære grund er, at det giver mig en meget bedre kontrol over mit indtag af mad. Jeg er mæt og tilfreds, og hvem kan ikke lide at være det? Ud over det, så holder jeg af livsstilen fordi jeg kan mærke hvor sundt det er for min krop.

Så, altså...

Når man vælger at leve efter LCHF principper, vælger man automatisk nogle fødevarer fra. Ting som sukker og korn er ikke længere en valgmulighed og det tror jeg ikke kan gradbøjes... eller kan det?

Jeg fornægter altså ikke mig selv en god frankfurter fra weberen, bare fordi den indeholder en lille smule hvede, men det er jo mit personlige valg.

En god hjælp kan være at spise ud fra tallerkenmodellen

 

1/2 grønt

1/4 fedt

1/4 protein

 

Det handler om, at fylde sin krop med lækre grove grøntsager

Grøntsagerne skal vi have fordi de er fulde af sunde vitaminer og gode fibre. Der findes masser af, i min optik, lidt skøre tommelfingerregler indenfor LCHF. Én af dem jeg ofte støder på er, at man kun må spise grøntsager der vokser over jorden. Det er en ærgerlig regel at benytte, da den vil udelukke en del fantastiske grøntsager fra kosten.

En god huskeregel er til gengæld, at en grøntag, hvis man spiser striks LCHF, må indeholde max. 5 g kh pr. 100 g.

BEMÆRK - Den regel gælder for grøntsager, og ikke mælkeprodukter!

Hvis du er i tvivl om indholdet på en grøntsag, kan du altid tjekke det på Frida Fooddata
Det er de tilgængelige kulhydrater du skal kigge efter. Hvis det tal er 5 eller mindre, så er det en alletiders grøntsag, uanset om den vokser under jorden, i luften eller på månen!

Hvis man spiser efter en mere liberal tilgang, så giver det selvfølgelig endnu flere muligheder, indenfor valg af grøntsager.

 

Fedt er kroppens benzin

Ud over det grove grønne (som helst skal fylde en del i kosten) skal der også noget fedt til. En god huskeregel er, at et måltid gerne skal kunne holde én mæt i 4-6 timer. Det er fedtet der skal hjælpe os med det stabile blodsukker og den gode mæthed. Hvis man har behov for at rende rundt og små-snacke hele tiden, så kan det være en god idé at skele til, om man får nok rene fedtkilder.

Men mere fedt er ikke altid løsningen, og det er en direkte misforståelse af livsstilen, hvis man tror det bare skal hældes ned i rå mængder. Som sagt, så skal der fedt til, fordi det er der kroppen får sin energi fra når man fjerner kulhydraterne (eller en stor del af dem). Men det er ikke meningen man skal drikke olie direkte fra flasken, og hvis man er mæt, så behøver man altså ikke mere. Læs mere om fedt og hvad du bør vælge her - Gode fedtkilder

 

Jeg syntes faktisk nedenstående citat fra Dietdoctor forklarer det ret godt

 

If you want to lose weight, then you should be a bit careful about how much fat you’re adding. Do eat enough to feel satisfied – that’s important to make it sustainable. But more than that will slow down your weight loss. You want your body to burn off body fat rather than added dietary fat.

Once you reach a normal weight, you will need to add more fat to maintain it. You’ll know when that time comes as your hunger will increase. Just follow your hunger, there’s normally no need to ever count calories.

 

proteiner skal der også til

Kød, fisk, æg og ost er også fine fødevarer på LCHF. De bidrager til mætheden og så har de et minimalt indhold af kulhydrater. På en almindelig LCHF kost, er det ikke meningen der skal tilføjes ekstra protein. Sådan en relativt normalt indtag er rigtig fint.

 

mælkeprodukter

Mælkeprodukter er også helt ok på LCHF, men her er det altså alligevel et godt sted at spare lidt, hvis man har intentioner om et vægttab.
Vælg helst det fedeste alternativ.

 

  • Græsk yoghurt 10%
  • Piskefløde
  • Creme fraiche 38%  

 

Mælk er ikke vores ven, da det indeholder mælkesukker og meget lidt fedt. Selvom mælk har et relativt lille indhold af kulhydrater,så går den altså ikke. Det handler nemlig også om mængder. Forestil dig hvor hurtigt du ville kunne drikke et stort glas mælk i forhold til hvor lang tid det vil tage dig at spise 300 g grove grøntsager. Grøntsagerne vil, i modsætning til mælken, bidrage med mæthed, vitaminer og fibre og de vil ikke få dit blodsukker til at stige.

 

frugt, nødder og bær

Frugt er som udgangspunkt ikke en god fødevare, da det indeholder et højt indhold af sukker - sukker som vi jo forsøger at undgå. I sjældne tilfælde kan man godt spise lidt frugt, men det skal ses som et alternativ til slik og det skal helst være nordiske frugter, som fx. æbler.

Det skal ikke være en diskussion om sundhed, det er vigtigt at huske på. Jeg støder ofte på folk der mener, at det virker fjollet at fjerne frugt fra kosten, da det jo er sundt. Og ja, der er mange gode ting i frugt, men når man lever efter LCHF, så er det bare en dårlig idé. I øvrigt får man de samme sundhedsmæssige fordele ved at spise en masse skønne grøntsager.

Bær og nødder kan også sagtens spises, men det skal, ligesom med frugt, også begrænses lidt.

 

Find din egen vej

Det er ikke meningen at LCHF skal være besværligt, så det er vigtigt man finder sin egen vej.  Husk nu på, at hvis det fungerer for dig, er det ikke så vigtigt om det er "rigtigt". Hvis ikke det føles godt og naturligt, så er det ikke en livsstil, men en kur... Og helt ærligt, det virker aldrig i længden.

 

♥ Lene

 

Læs også

 

Vælg din vej

gode fedtkilder

Når det ikke virker

 

 

 

 

Share on Facebook
Facebook
Pin on Pinterest
Pinterest
Share on LinkedIn
Linkedin
Tweet about this on Twitter
Twitter
Del denne side med andre...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *