Kold blomkålssalat – perfekt erstatning for kartoffelsalat

Kold blomkålssalat – perfekt erstatning for kartoffelsalat

Selvom jeg som udgangspunkt mener, at det ikke nytter noget at forsøge at erstatte kulhydratrige klassikere med low carb udgaver, så er der altså undtagelser.
En kold blomkålssalat er da selvfølgelig overhovedet ikke det samme som kold kartoffelsalat, men det fungerer altså helt optimalt til en grillet pølse, frikadeller eller andet kød.

Jeg kan kun opfordre til, at den skønne blomkålssalat får en chance, det er jeg sikker på du ikke vil fortryde.

 

 

Opskrift

Kold blomkålssalat

1 stor portion

 

Dressingen

1 lille løg

250 g græsk yoghurt 10% (eller creme fraiche 18%)

100 g mayonnaise (opskrift)

2 tsk dijonsennep

1 tsk karry

Salt + peber

Evt. hakket purløg eller dild

 

Øvrigt

1 mellem blomkål

1 agurk

1 lille bundt radiser

Evt. cherrytomater til pynt

 

 

Sådan

Start med at hakke løget fint, og bland alle ingredienser til dressingen. Stil den på køl mens du forbereder resten.

Pluk den rå blomkål i små fine buketter (det er vigtigt det ikke bliver for grove stykker)
Flæk agurken på langs, skrab kernerne ud med en ske, og skær agurken i tern.
Radiser skæres i fine små skiver. Gem gerne lidt til pynt.

Når grøntsagerne er ordnet, blandes det hele med dressingen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Share on Facebook
Facebook
Pin on Pinterest
Pinterest
Share on LinkedIn
Linkedin
Tweet about this on Twitter
Twitter
Del denne side med andre...


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *