Kylling med rygeostcreme og agurkesalat

Kylling med rygeostcreme og agurkesalat

Kylling med rygeostcreme og syrlig agurkesalat er en simpel ret, som tager tæt på ingen tid at lave, men det smager virkelig skønt. 

 

Kylling med rygeostcreme

 

 

Opskrift

Kylling med rygeostcreme og agurkesalat

2 personer

 

3-400 g kyllingefilet

1 agurk

250 g cherrytomater

8-10 radiser

3 dl eddike (alm. lagereddike)

100 g sukrin gold

4 spsk creme fraiche 38% (18% kan også bruges)

2-4 spsk mayonnaise

ca. 2 spsk rygeost

Frisk purløg (kan undlades)

Salt og peber

 

sådan

Hæld eddike og sukrin i en gryde og bring lagen i kog, så sukrinen opløses. Del agurken på langs og skær den herefter i skiver (relativt tynde), skær radiser i fine skiver. halvér tomaterne og hæld til sidst det hele i en skål, som tilsættes eddikelagen. Lad det stå og trække mens du forbereder resten.

Kyllingen kan tilberedes sådan som du selv foretrækker. Du kan vælge at koge fileterne i ca. 10 minutter, stege dem i smør på en pande, eller sætte dem i ovnen på 180 g i ca. 30 minutter.

Bland creme fraiche og mayonnaise, og smag til med rygeost, salt og peber. Til sidst røres finthakket purløg i din rygeostcreme.
Hæld lagen fra grøntsagerne og anret dem på tallerkener med kylling ovenpå og til sidst rygeostcremen.

 

 

 

 

 

Share on Facebook
Facebook
Pin on Pinterest
Pinterest
Share on LinkedIn
Linkedin
Tweet about this on Twitter
Twitter
Del denne side med andre...


2 thoughts on “Kylling med rygeostcreme og agurkesalat”

  • Undskyld: jeg HADER rygeost 🙁 MEEEEN jeg kan oplyse at retten også er god med hytteost (jeg blendede cremen kort i en minihakker og brugte røget salt) De edikesyltede grøntsager er FANTASTISKE

    • Hej Lene, tak for din kommentar 🙂 Hvor dejligt at du syntes godt om retten, da du lige havde justeret lidt. Det var en super god idé.
      Hvis jeg skal være helt ærlig, så er jeg heller ikke selv fan af rygeost, men når den bliver brugt som en del af en ret, som den gør her, så syntes jeg det fungerer fantastisk. Jeg smager altid forsigtigt til, så det ikke overtager i smagen. Ha’ en dejlig dag 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *