Mad der passer sig selv er min livret

Mad der passer sig selv er min livret

Jeg kan godt lide at lave mad, og jeg elsker at eksperimentere med nye lækre sager. Men når det så er sagt, så kan jeg også rigtig godt lide at lave alle mulige andre ting, og derfor elsker jeg den slags retter, der næsten laver sig selv.

Jeg bliver simpelthen aldrig for fin til de hurtige og nemme løsninger. Jeg kan ikke se hvorfor man skulle behøve at avancere ting mere end højest nødvendigt. Derfor vil jeg da lige dele en ultra nem, super sund og mega lækker hverdagsret med jer.

Den har alt hvad man kan ønske sig, i form af smukke farver, grøntsager fulde af smag, dejlig fisk og endda bacon. Og ærligt, så er der ikke mere end 5 minutters tilberedningstid i hele retten. Lyder det lige godt eller hvad?

 

 

Grøntsagsblanding  Bakke til ovnen

rødspætteruller  Grøntsagsfad med rødspætteruller

  

opskrift

rødspætteruller m. bacon og grøntsager

4 personer

 

500 g rødspættefileter (8 mindre fileter)

8 skiver bacon 

30 g smør

1 kg grønt fra frost (jeg har brugt et mix fra Rema1000 med kh indhold på 3,5 pr. 100 g)

125 g mozzarella (én kugle)

2,5 dl fløde

1 spsk løgpulver

1 tsk chiliflager

2 tsk salt

peber

 

sådan

 

Rul rødspættefileter med en skive bacon om hver.

Smelt smør på en pande ved kraftig varme. Når smørret bruser, tilsættes de frosne grøntsager sammen med løgpulver, chiliflager og salt. Lad det svitse på panden nogle minutter, og hæld det herefter over i et ovnfast fad (eller en foliebakke hvis du benytter grillen).

Hæld fløde over grøntsagerne og fordel mozzarellaen over.

Drys med lidt ekstra salt og lidt friskkværnet peber, og sæt fadet i ovnen i 20 minutter ved 200 g.

Tag fadet ud af ovnen og læg nu rødspætterullerne ovenpå grøntsagerne. Stil fadet tilbage i ovnen i ca. 20 minutter, og gør dig klar til at spise imens.

Share on Facebook
Facebook
Pin on Pinterest
Pinterest
Share on LinkedIn
Linkedin
Tweet about this on Twitter
Twitter
Del denne side med andre...


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *