Sprødt pizzafladbrød m. ost og pepperoni

Sprødt pizzafladbrød m. ost og pepperoni

Hvis du nogensinde står og mangler den perfekte tømmermændsmad eller bare har cravings efter forbudt junk, så skal du ikke snyde dig selv for det her pizzafladbrød. Det er sådan ca. tømt for alle former for god næring og vitaminer, men til gengæld smager det uforskammet godt og er rigtig godt for ens gode humør.

Det er muligt opskriften virker lidt kringlet, men det er bare mig der har haft svært ved at formulere mig. Det er alt andet end svært, og det tager ikke lang tid at lave sådan en lækker sag.

 

pizzafladbrød   pizzafladbrød

pizzafladbrød   pizzafladbrød

 

Opskrift

Pizzafladbrød m. ost og pepperoni

 

0,5 portion fathead dej

1-2 spsk tomatpuré

100 g revet mozarella

30 g pepperoni i tynde skiver

Krydderier efter eget valg

Olie eller klaret smør til stegning

 

 

Sådan

Del dejen i 2 lige store stykker og rul dem ud hver for sig til cirkler (ca. 22 cm i diameter).
Smør fladbrødenes sider med olie, varm en pande op til middel temperatur, og steg dem hver for sig på den ene side, til de har en flot gylden farve.

Læg dem til side.

Tag nu det ene fladbrød, smør det med tomatpuré (på den stegte side) drys med evt. krydderier og læg det på panden med den endnu ikke stegte side nedad. Fordel pepperoni og revet ost på brødet i panden og placér det andet fladbrød ovenpå som et låg. Lad det nederste fladbrød stege færdigt og vend så det hele med en palet, så den sidste side også bliver stegt og osten imellem smelter.

Tag nu pizzafladbrødet af panden og lad det køle lidt af inden du skærer det ud i små slices.

 

TIP: Lav en hel portion fatheaddej og brug den anden halvdel til små lækre pølsehornshapsere.

 

 

Share on Facebook
Facebook
Pin on Pinterest
Pinterest
Share on LinkedIn
Linkedin
Tweet about this on Twitter
Twitter
Del denne side med andre...


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *