Er lørdagskyllingen ikke spist op?

Er lørdagskyllingen ikke spist op?

Det gør ikke så meget, for man kan fint bruge de kedelige rester til noget nyttigt!

I går fik vi kylling til aftensmad, sammen med cremet blomkål i flødesauce. Egentlig er der ikke nogen herhjemme der er særligt store fans af hel kylling. Vi gider simpelthen ikke alt det pillen rundt i maden, og foretrækker egentlig en tør kyllingefilet i stedet for. Men kødet smager altså bare bedre, når det bliver tilberedt på skroget, så derfor blev det sådan.

Jeg ved ikke om vi bare er lidt sære herhjemme, for de fleste jeg kender er svært begejstrede for hele kyllingestege. Om ikke andet, så kan man da glæde sig over de fantastiske rester der er til overs fra sådan en middag. 

Inden jeg pakkede resterne væk i går, pillede jeg kødet af kyllingen. Det eneste jeg skulle gøre i dag, var at stege et par skiver bacon sprøde, knuse det og blande det med kyllingerester, mayonnaise, lidt sukrin, salt og peber, og rulle det ind i et par sprøde spidskålsblade = spidskålswrap med kyllingesalat

 

spidskål  Kyllingesalat  spiskålswrap

 

Hvis du gerne vil have en mere udførlig opskrift, så kan du finde den her - Kyllingesalat

Share on Facebook
Facebook
Pin on Pinterest
Pinterest
Share on LinkedIn
Linkedin
Tweet about this on Twitter
Twitter
Del denne side med andre...


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *