Sprøde osteboller

Sprøde osteboller

Hvis du af og til savner brød, så er de her sprøde osteboller et rigtigt godt bud. De smager dejligt og er ikke, i modsætning til meget andet LCHF brød, ægget i smag og konsistens. Det store indhold af ost, giver overfladen en skøn sprødhed, som jeg ellers ofte savner ved brød uden mel.

Osteboller er helt perfekte til pålæg af alle slags, så du kan spise dem morgen, middag og aften. De er også super gode at fryse ned. En tur på brødristeren gør at de smager som nybagte boller igen.

Jeg kan ikke på nogen måde tage æren for denne skønne opskrift, for den findes allerede tusinde steder på nettet i et utal af forskellige udgaver. Derfor kan jeg desværre heller ikke fortælle, hvem der faktisk bør have den ære. Men uanset hvem du er... tak 🙂

 

 

 

 

Opskrift

Sprøde osteboller

8 stk

 

300 g revet ost (jeg bruger mozzarella)

5 æg

2 spsk fiber HUSK (den gule)

4 spsk pofiber

 

 

Sådan

Bland alle ingredienser i en skål, og lad det hvile i ca. 10 minutter. Du får en relativt fast klump dej.

Form 8 små boller og sæt dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Her er det en fordel at gøre hænderne våde, så dejen ikke klistrer.

Bollerne bages v. 200 grader varmluft i 20-25 minutter. Overfladen skal gerne blive godt mørk inden de tages ud af ovnen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Share on Facebook
Facebook
Pin on Pinterest
Pinterest
Share on LinkedIn
Linkedin
Tweet about this on Twitter
Twitter
Del denne side med andre...


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *