Squash med pesto og frisk parmesan – Striks LCHF

Squash med pesto og frisk parmesan – Striks LCHF

Striks LCHF når det er bedst

Den her lette, smagfulde og smukke ret, tager ikke meget mere end 10 minutter at bikse sammen, og så går den endda ind under kategorien striks LCHF. Hvor heldig har man lige lov at være?

Jeg glemmer ret hurtigt, at der findes fødevarer jeg ikke spiser, fordi de indeholder enten korn, sukker eller andre kulhydratrige ting og sager, når jeg med god samvittighed kan dykke ned i en tallerken som denne.

Det behøver slet ikke være så besværligt...

 

striks LCHF

 

Opskrift

Squash m. ramsløgspesto og frisk parmesan

2 portioner

 

1 stor (eller 2 mindre) squash

200 g. grillet kyllingefilet

100 g. bacon i skiver

4 spsk. ramsløgspesto

frisk basilikum

Parmesan

Citronpeber

 

Sådan

Kyllingen skæres ud i mindre stykker.
Steg bacon sprød på en pande og lad det ligge lidt på fedtsugende papir. Tag din squash og skær den ud i lange strimler. Jeg bruger min spiralizer, og det er helt utrolig nemt, men det kan også snildt ordnes med en almindelig skarp kniv, det kræver bare lidt mere tålmodighed.

Den strimlede squash ligges i en skål og tilberedes ca. 2 minutter i mikroovn* (eller et par minutter i dampovn, hvis man er så heldig at eje sådan en bandit).

Når squashen er varm, blandes den med pesto og kylling. Den sprøde bacon knuses over retten, som toppes af med friske flager af parmesan og citronpeber. Pynt med basilikum og server mens retten er lun.

Hvis man er en lille smule kreativ, så kan denne ret i øvrigt varieres i det uendelige. Prøv fx. at skifte kyllingen ud med skært oksekød og brug en anden type pesto. Det burde den ikke blive dårligere af!

Velbekomme..!

 

* Grunden til at jeg foretrækker brug af mikroovn eller damp her er, at squash meget hurtigt kan blive vandet. Med denne metode kan det varmes op uden at miste den friske sprødhed.

 

 

Share on Facebook
Facebook
Pin on Pinterest
Pinterest
Share on LinkedIn
Linkedin
Tweet about this on Twitter
Twitter
Del denne side med andre...


2 thoughts on “Squash med pesto og frisk parmesan – Striks LCHF”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *