Tag: Kategori #3

Små lækre pandekager uden mel og sukker

Små lækre pandekager uden mel og sukker

De her små pandekager er super gode enten til morgenmad, eller til en dessert. Du kan spise dem varme, men det bliver bestemt ikke dårligere af at blive kolde. Faktisk foretrækker jeg dem selv kolde, da smagen træder mere i karakter.    opskrift Små pandekager  […]

Græsk yoghurt m. crunch

Græsk yoghurt m. crunch

Det her er ingen opskrift, men et forslag til en lækker og syndig morgenmad, eller aftensnack. Græsk yoghurt 10% er helt ok når man spiser LCHF, men det er ikke denne morgenmad man bør vælge hver dag, hvis man gerne vil ligge lavt på kulhydrater. […]

Syndig rabarberkage, bare fordi…

Syndig rabarberkage, bare fordi…

Kender I det, når man pludselig får en rigtig god idé, og bare må prøve det af lige med det samme? Kender I så også det, at de der pludselige idéer næsten altid omhandler kage eller andre former for desserter? 🙂

Jeg fik sådan en pludselig idé i går, og sikken et held. Det kom der altså noget virkelig virkelig godt ud af.

Jeg vil vædde med, at den her lækre syndige rabarberkage, kan snyde de fleste der sværger på at mel og sukker er vejen frem. Og hvis du er lige så heldig som mig, at have fryseren fyldt med rabarber fra sommerens høst, så er det jo oplagt lige at bikse sådan en sag sammen. Der skal bruges nogle få specialprodukter, men det kan skaffes i Matas, Bilka eller i en helsekost.

opskriften kommer her... fra mig til dig 

 

lchf rabarberkage  syndig rabarberkage uden mel og sukker

 

opskrift

rabarberkage 

8-10 personer

 

250-300 g rabarber stilke

2 spsk sukrin gold

 

6 æg

1,5 dl kokosmælk (den fede del*)

1 dl græsk yoghurt (kan evt. erstattes af creme fraiche)

3 spsk sukrin gold

1 vaniljestang

2 spsk citronsaft + revet skal fra én stor citron

120 g smeltet smør

1 dl affedtet mandelmel (kan købes i matas eller LCHF butikken)

1 dl pofiber (findes i fx Fakta ved glutenfri produkter)

2 dl alm mandelmel

1 tsk bagepulver

2 tsk Xanthan gum** (kan købes i helsekosten eller Matas)

Evt. 80 g hakket 80% mørk chokolade (eller lys, men der er meget sukker i)

 

 

sådan

Tænd din ovn på 180 grader varmluft. Rens og skær rabarber i ca. 1 cm stykker, læg dem i et ovnfast fad, og drys dem med sukrin gold (2 spsk). Bag dine rabarber i ovnen i ca. 20 minutter, indtil de er bløde. Tag dem ud af ovnen og lad dem køle af.

Pisk æg med kokosmælk og græsk yoghurt. Tilsæt sukrin gold (3 spsk), korn fra en vaniljestang, citronsaft + skal, og pisk grundigt så vaniljen fordeles. Tilsæt smør, mandelmel (begge slags), pofiber, bagepulver og Xanthan gum og pisk igen grundigt. En håndmikser er en fordel, da dejen nu bliver mere "sej".

Hvis kagen skal være endnu mere syndig, kan du med fordel 80 g groft hakket chokolade i dejen.

Fór en springform med bagepapir (22-26 cm). Hæld dejen over i formen og fordel de bagte rabarber på toppen. Tryk dem let ned i dejen (nogle steder trykkes lidt ekstra ned, det ser fint ud når kagen er færdig).

Bag kagen v. 180 grader i ca. 40 minutter, eller indtil den er gennembagt og flot gylden.

 

TIP: Lad kagen køle helt af, gerne i køleskab, inden den serveres. Den smager godt lun, men endnu bedre kold.
Servér den sammen med en god klat creme fraiche, flødeskum eller vaniljecreme.

 

*Jeg køber min kokosmælk i Rema1000, den er altid skilt i den fede og flydende del. Andre mærker skal som oftest en tur i køleskabet, natten over, inden det deler sig)

**Xanthan gum er et vigtigt ingrediens i denne opskrift, da det giver den rette konsistens. Det kan købes i helsekosten og koster ikke mange basseører

 

Evt. til vaniljecreme

1 bøtte creme fraiche 38%

Vaniljestang eller evt. vaniljepulver (ej at forveksle med vaniljesukker)

Sukrin gold

Bland creme fraiche med vanilje og sukrin og smag til som du lyster

 

Saltmandler – den bedste LCHF snack

Saltmandler – den bedste LCHF snack

Det er nok liiiiidt til den liberale side, men saltmandler er altså bare for lækkert. Og når nu man absolut SKAL snacke, så er det ikke den værste idé af alle. Det største problem er vel i virkeligheden, at det kan være tæt på umuligt, […]

Dessert med god samvittighed, næsten da…

Dessert med god samvittighed, næsten da…

Kender i det, når man bare får en mega god idé, og man bare ikke kan vente med at få det prøvet af?Sådan en idé fik jeg den anden dag. En idé til en opskrift, på en syndig lækker proteinmousse med peanutbutter. Jeg forsøger at skære […]

Nøddecrunch – hjemmelavet müsli lchf style

Nøddecrunch – hjemmelavet müsli lchf style

Nogle gange er det altså bare lækkert, med sådan en sød og ultra knasende topping. Det kan du få med opskriften på den her virkelig gode müsli lchf style.

Jeg fandt på den her opskrift, en sommer hvor jeg havde sådan en ustyrlig lyst til koldskål. Jeg hittede hurtigt på en lækker og lovlig lchf udgave af koldskålen, men jeg var noget mere udfordret på alternativet til kammerjunkere. Friske jordbær og lignende er lækkert, ingen tvivl om det, men jeg kunne godt tænke mig noget der kunne knase lidt også.

Derfor prøvede jeg mig lidt frem, og endte med den her ultra lækre crunch, eller müsli som jeg også kalder det. Jeg har ikke savnet kammerjunkere siden, og min mand har ikke savnet sin müsli til morgenmaden.

Det her er én af de ting, vi næsten altid har stående i vores køkken, og det er så nemt at lave, at selv min mand har præsteret at fremstille en portion, helt uden at ødelægge hverken køkken eller crunch.

Det ultimative kvalitetsstempel, hvis man giver point for sværhedsgraden!

 

müsli LCHF

 

Opskrift

müsli lchf style

 

100 g mandler

100 g valnødder

100 g hasselnødder

1½ dl solsikkefrø

2-3 spsk sukrin gold

1-2 spsk fiber sirup clear

 

Sådan

 

Hak mandler, valnødder og hasselnødder. (Jeg bruger min Bamix SliceSy til denne opgave og det funker bare) Det skal ikke hakkes alt for fint, så jeg anbefaler at de hakkes hver for sig, da valnødder hurtigere bliver til pulver end mandlerne gør.

Rist nødder, mandler og solsikkefrø på en hed pande, sammen med sukrin gold. Rist det rigtig godt, til det begynder at tage lidt farve og dufte skønt. Sørg for at vende rundt i det jævnligt.
Tilsæt herefter fiber sirup og lad det riste med et par minutter, mens der hele tiden vendes rundt i müslien.

Hæld müslien ud på et stykke bagepapir og lad det køle helt af, indtil det bliver sprødt og knasende.

 

TIP: Brug müslien/crunchen ovenpå lidt græsk yoghurt, en lækker citronfromage eller en syndig kage.

Chokolademousse med avocado

Chokolademousse med avocado

En hurtig og syndig lille dessert, som passer rigtig fint til aftenkaffen på en helt almindelig hverdagsaften. Det tager ikke mange minutter at bikse den sammen.  Opskriftchokolademousse med avocado2 store portioner (eller 4 små) 2 avocado2 dl fløde2 spsk kakao (alm. bagekakao)30 g whey proteinpulver med kakaosmagSaften […]

Når fristelsen bliver for stor…

Når fristelsen bliver for stor…

Jeg fik lige sat mig på min overdækkede terrasse tidligere, i en lille solplet jeg fandt. Det føltes fuldstændig som sommer, og jeg kunne simpelthen ikke dy mig, for at putte lidt sommer i en skål også.Jovist, det ligger i den ultra liberale ende af […]

Varme hveder uden mel og sukker

Varme hveder uden mel og sukker

Jeg må indrømme at LCHF bagværk ofte ikke smager særlig godt i min mund, og varme hveder uden mel og sukker, lyder næsten for godt til at være sandt. Jeg har bare lige en af de der dage, hvor jeg har lyst til noget "ekstra", så jeg kastede mig ud i et forsøg alligevel. heldigvis, fristes jeg til at sige...

Jeg ved godt det er lige i sidste øjeblik, men hvis ikke du når at bage dem til i aften, kan du altid gøre det i morgen... eller om en måned! Jeg tror jeg ikke St. bededags-politiet kommer forbi, men jeg garanterer dog ingenting!

 

det er altså rart med en ovn

Jeg var lidt udfordret med det her projekt, for da vi er i fuld gang med at få lavet nyt køkken, har jeg ingen ovn. Derfor er hvederne her, bagt i min Weber Gasgrill, og det gik faktisk over al forventning. Ja ok, jeg kom lige til at stikke en finger i den ene, da jeg skulle tjekke om de snart var færdige. Det var de ikke! Men ud over det, så gik det faktisk ganske nemt. Hvor der er vilje er der vej.

I hvert fald, så smager de her hveder rigtig godt, omend de måske ikke helt smager af hveder. Det er og bliver bare svært, at bage virkelig gode alternativer, når man ikke kan bruge mel. Jeg syntes dog, at de her er virkelig gode, og jeg kan varmt anbefale at man giver dem en chance.

De vil også fungere perfekt til et helt almindelig morgenbord.

 

hveder uden mel og sukker  varme hveder

 

opskrift

varme hveder uden mel og sukker

8 stk

 

6 store æg

1 dl fløde

100 g smeltet smør

1 dl kokosfibermel

1 dl mandelmel (ikke affedtet)

½ dl mandelmel (affedtet)

1 dl pofiber

2 tsk sukrin gold

1½ tsk bagepulver

2 tsk kardemomme

1 æggeblomme til pensling

 

sådan

 

Pisk æggene sammen med fløde og tilsæt det smeltede smør. Tilsæt de øvrige ingredienser og rør dejen godt sammen og lad den hvile i ca. 10 minutter, indtil dejen er til at arbejde med.

Beklæd en lille bradepande med bagepapir og sæt dejen som boller side om side heri, så de rører ved hinanden. Pensl med æggeblomme, og bag dem i ovnen i ca. 30 minutter. De er færdige når de er let gyldne på toppen og føles faste i konsistensen.

Lige et tip - vær' lidt forsigtig når der skal smør på, hvis du gerne vil undgå at få mange små hveder.

 

Jeg er bestemt ikke en haj, når det kommer til LCHF brød og kager, så det er heller ikke helt mig der kan tage æren for denne opskrift. Jeg har lavet nogle få justeringer, men den oprindelige opskrift kan findes hos Madbanditten.dk