Når du lever efter LCHF principper, vil du med stor sandsynlighed, støde på udtryk som striks og liberal LCHF. Det er blot en betegnelse for, hvor mange kulhydrater du tillader i din kost.
Der findes mange forskellige holdninger til hvad der er den rigtige beskrivelse, men jeg tager udgangspunkt i følgende fordeling.
Striks LCHF ∴ <20 g kulhydrat pr. dag
Normal LCHF ∴ 20-50 g kulhydrat pr. dag
Liberal LCHF ∴ 50-100 g kulhydrat pr. dag
striks LCHF
Spis gerne
• Alle former for kød, fisk og fjerkræ
• Grøntsager som kål (blomkål, broccoli, spidskål m.m.), grønne bønner og bladgrønt.
• Æg
• Fed ost
Spis i begrænsede mængder
• Fløde, kokosmælk og creme fraiche
Undgå helst
• Rodfrugter (rodfrugter med et kh indhold på mindre en 5 g pr. 100 g er helt ok)
• Bær, nødder og kerner
• Yoghurt
• Frugt
• Kager, desserter og brød (LCHF naturligvis)
Normal LCHF
Spis gerne
• Alle former for kød, fisk og fjerkræ
• Grøntsager som kål (blomkål, broccoli, spidskål m.m.), grønne bønner, ærter og bladgrønt.
• Æg
• Fed ost
• Fløde og fed creme fraiche
Spis i begrænsede mængder
• Græsk youghurt
• Rodfrugter (rodfrugter med et kh indhold på mindre en 5 g pr. 100 g er helt ok)
• Bær, nødder og kerner
Undgå helst
• Kager, desserter og brød
• Frugt
Liberal LCHF
Spis gerne
• Alle former for kød, fisk og fjerkræ
• Grøntsager som kål (blomkål, broccoli, spidskål m.m.), grønne bønner og bladgrønt.
• Æg
• Fed ost
• Fløde og fed creme fraiche
• Græsk yoghurt 10%
Spis i begrænsede mængder
• Bær, nødder og kerner
• Kager, desserter og brød
• Frugt
• Mørk chokolade
I bund og grund, handler det bare om det samlede indtag af kulhydrater pr. dag. Der er som sådan ikke nogen af grupperne der er forbudte, uanset om man forsøger at leve striks eller mere liberalt, men det er klart, at det bliver lidt af en udfordring at holde mængden af kulhydrater under 20 g om dagen, hvis man tillader sig selv lidt for meget yoghurt og chokolade. Det er muligt det kan lade sig gøre, men det vil som oftest være på bekostning af sundheden, da der så ikke vil være plads til grøntsager i regnskabet.
Men så er det jo så heldigt, at man selv bestemmer hvordan man ønsker at leve, og hvad man ønsker at opnå derved.
LCHF er og bliver bare ikke "one size fits them all"
Hvis du har lyst til at læse mere detaljeret om emnet, kan du gøre det på denne side DietDoctor